Et mobilabonnement uden data er reelt bare et forbrugsafregnet abonnement. Du kan dog, hos enkelte mobilselskaber, finde mobilabonnementer uden data, som stadig inkluderer en vis mængde taletid. Se dine muligheder her, og find ud af om det kan betale sig.
Hvad koster et mobilabonnement uden data?
Et mobilabonnement uden data er gratis, hvis du vælger et forbrugsafregnet abonnement. Det kan eksempelvis fås hos Lebara, der kun stiller følgende betingelser: “Du skal gennemføre mindst én fakturerbar tjeneste i løbet af 180 dage” – her nævner Lebara følgende tjenester: Udgående telefonopkald, udgående SMS, brug af mobildata, optankning af taletid/taletidspakke/datapakke eller roaming. Overholder du dette, er abonnementet gyldigt i 180 dage mere.
Priser på mobilabonnementer uden data
Mobilselskab | Mobilabonnement pris |
---|---|
Lebara | Forbrugsafregnet (krav: Mindst én fakturerbar tjeneste pr. 180 dage) |
Lyca Mobile | Forbrugsafregnet (krav: Skal bruges mindst én gang pr. 3 måneder) |
Greentel | Min. forbrug på 29 kr. pr. måned |
Oister | 19 kr. pr. måned |
CBB Mobil | 29 kr. pr. måned |
Telmore | 39 kr. pr. måned |
Alternativer til mobilabonnementer uden data
Der findes mange gode alternativer til mobilabonnementer uden data, som tilmed kan være billigere. Her på siden finder du eksempelvis de billigste mobilabonnementer i landet, og du kan se et udpluk herunder.
Bedste alternativer til mobilabonnementer uden data
Mobilselskab | Mobilabonnement |
---|---|
Lebara | 5 timer + 5 GB, 19 kr./md. |
Lyca Mobile | 5 timer + 5 GB, 19 kr./md. |
Flexii | Fri tale + 10 GB, 39 kr./md. |
Greentel | 2 timer + 2 GB, 48 kr./md. |
Oister | Fri tale + 3 GB, 59 kr./md. |
Duka | 5 timer + 5 GB, 59 kr./md. |
Telmore | 1 time + 2 GB, 59 kr./md. |
Mobilabonnement uden månedlig betaling
Et mobilabonnement uden månedlig betaling er ideelt, hvis du kun har brug for telefonnummeret til indgående beskeder eller opkald. Det kunne eksempelvis være en hobbyvirksomhed eller lignende, hvor det ikke er nødvendigt med en fast taletidspakke.
Du kan få mobilabonnement uden månedlig betaling hos både Lebara og Lyca Mobile. Hos Lebara er betingelsen, at du foretager mindst én fakturerbar tjeneste pr. 180 dage, mens det hos Lyca Mobile er hver 3. måned. En fakturerbar tjeneste er f.eks. et udgående telefonopkald, SMS eller mobildata.
Kan mobilabonnement uden data betale sig?
Det kan næsten aldrig betale sig at fravælge data, medmindre du vitterligt kun har en gammeldags mobiltelefon med trykknapper. Mobilabonnementer med taletid og data er i dag så billige, at de slår priserne på forbrugsafregnede ditto. Derfor lyder anbefalingen, at du bor købe et billigt mobilabonnement i stedet, så du kender prisen og kan lægge den i dit budget.
Overvejer du alligevel et mobilabonnement uden data, kan du læse videre om fordele og ulemper herunder.
Fordele ved mobilabonnement uden data
- Lav pris, hvis du f.eks. vælger Lebara eller Lyca Mobile, som ikke har noget minimumsforbrug.
- Ideelt, hvis du bare skal bruge et kontaktbart telefonnummer.
- Velegnet til ældre mobiltelefoner, der ikke kan bruge data.
- Godt valg til børn, der ikke må bruge data på mobiltelefonen.
Ulemper ved mobilabonnement uden data
- Næsten altid dyrere end pakke-abonnementer.
- Ofte krav om minimumsforbrug.
- Tale, SMS og data er dyrt, når der betales pr. enhed.
- Umuligt at lægge i budget, da pris varierer fra måned til måned.
Hvor meget data har man brug for?
Du kan faktisk nøjes med en overraskende lille portion data, hvis du holder igen med streaming af video på nettet. Herunder er nogle generelle anbefalinger til databehov:
- 2-5 GB data: Du kan sende e-mails, bruge beskedtjenester, bruge netbank og læse nyheder på farten, sidstnævnte dog i begrænsede mængder.
- 10-20 GB data: Du kan streame musik på din daglige køretur, bruge sociale medier og se videoer i begrænset omfang.
- 50-100 GB data: Du kan streame video et par timer om dagen, tage backup af dine billeder på farten og bruge mere datakrævende funktioner på din mobil.
- Fri data: Du kan bruge din mobil til alle tunge, datakrævende opgaver, samt dele internetforbindelsen når du er væk fra hjemmenetværket.
FAQ om mobilabonnementer uden data
Kan man få taletidskort med data?
Ja, flere mobilselskaber tilbyder køb af taletidskort med datapakker, der kan tilkøbes efter behov. Vær dog opmærksom på, at denne løsning ofte er dyrere end et fast mobilabonnement.
Hvordan undgår man at bruge data?
Man kan undgå at bruge data, hvis man deaktiverer mobildata på sin mobiltelefon. Så vil den kun bruge data, når man er koblet på Wi-Fi. Vær opmærksom på, at det kan have indflydelse på mobiltelefonens funktionalitet, da det bl.a. ikke er muligt at opdatere applikationer, bruge beskedfunktioner (f.eks. iMessage), modtage vejrudsigter, osv., indtil der igen er adgang til data.
Hvilke aktiviteter bruger meget data?
Videostreaming og cloud-backup er to aktiviteter, der bruger meget data. Sidstnævnte bruger især meget data, hvis du optager mange videoer på farten. Det er muligt at indstille cloud-tjenester såsom iCloud, Google Drev og lign. til kun at tage backup, når du er forbundet til et trådløst netværk. Gør du dette, kan du potentielt spare meget data.
Hvorfor vælge mobilabonnement uden data?
Der er flere gode grunde til at vælge et mobilabonnement uden data, men den bedste grund er naturligvis hvis du ikke har en smartphone. En mobiltelefon med trykknapper bruger ikke nødvendigvis data, og derfor behøver du ikke et abonnement med data. Det kan også være, at du bare skal bruge telefonnummeret til indgående opkald og beskeder – i så fald kan du nøjes med et forbrugsafregnet abonnement.
Hvad koster det at få SIM-kort uden data?
SIM-kort uden data kan fås helt gratis hos både Lebara og Lyca Mobile. Der kræves ingen gebyrer, men der er krav om at du bruger mindst én fakturerbar tjeneste i et givent interval: Hos Lebara er det inden for 180 dage, og hos Lyca Mobile er det inden for 3 måneder. Gør du dette, koster et SIM-kort uden data ikke noget i sig selv.